Rodbehandlinger

Der kan være flere årsager til, at en tand skal rodbehandles. Ofte skyldes det et stort hul i tanden, der har bredt sig så langt ind i tanden, at nerven er blevet betændt og derfor er ved at dø. Når nerven er ved at dø og i tiden efter, kan der komme betændelse, der løber ud af tanden og videre ud i knoglen. I begyndelsen vil symptomerne som regel være smerte fra området, der i starten er karakteriseret ved kortvarige, skarpe jag ved fx tygning, varme eller kulde. Efter noget tid kan symptomerne ændre sig og blive af en mere murrende karakter og det kan være svært at udpege præcis, hvor smerten stammer fra. I visse tilfælde giver tanden ingen symptomer, selvom den er død. Dette betyder dog ikke, at tanden eller knoglen omkring har det bedre og ikke behøver behandling. Tværtimod kan betændelsen have nået at brede sig endnu mere, fordi du ikke har mærket noget til det og derfor ikke er gået til tandlægen. For at gendanne det generelle velvære i munden er det nødvendigt at rodbehandle.Fordi nerven er død, er det derfor nødvendigt for tandens overlevelse og det generelle velvære at rodbehandle.

Ved en rodbehandling, bliver tanden røntgenfotograferet og grundigt bedøvet, herefter bores et lille hul ind til nervekammeret, som udrenses. Hvis der ikke er betændelse at finde, fyldes rodkanalerne igen med det samme. Hvis der derimod er betændelse, kan det være nødvendigt at fjerne denne ved at fylde rodkanalerne med et desinfektionsmiddel. Dette skal ligge i tanden i 1-2 uger, før rodkanalerne kan fyldes endeligt. Alt efter tandens generelle tilstand foreslås en kronebehandling efter rodbehandlingen, da dette i mange tilfælde kan forlænge holdbarheden af tanden.

Fotos+Tekst_750px_Rikke_2016

Receptionens åbningstider

Mandag08.00til15.00
Tirsdag08.00til16.00
Onsdag08.00til17.30
Torsdag08.00til15.30
Fredag08.00til13.45

Tidsbestilling